Velkommen Fora Medlemsforum nyhedsbrev

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #880

    Kære medlemmer.
     
    Et nyt år står for døren, og det er tid til årets sidste nyhedsbrev.
    Bestyrelsen vil gerne takke for samarbejdet i året der gik, og ser frem til et nyt år, hvor vi kan udvikle og styrke fællesskabet, for alle os der arbejder med den terapeutiske relation mellem heste og mennesker.

    AKTIVITETER i 2023 (indtil videre):
     
    ERFA-møder
    I det nye år afholdes årets første ERFA-aften d. 19/1, kl. 19-21.
    Det foregår hos Nete Gudbrandsen, Ladbyvej 1, Holløse, 4700 Næstved.
    Aftenens tema bliver ‘supervision’. 

    Da mange af os arbejder alene med klienter i hverdagen, kan vi hurtigt stå med interventioner og forløb som man kunne bruge sparring på. Sådanne udfordringer kan tages op på ERFA-aftenen, og kan omhandle både klienter, hestene eller andre forhold relateret til rideterapien. 

    Der må meget gerne medbringes en case fra egen praksis, eller en problemstilling som man har mødt, og oplever som en udfordring. 

    Da vi ønsker deltagelse af medlemmer fra hele landet, er der naturligvis mulighed for online deltagelse.

    Vedtægter
    Rideterapeutforeningens vedtægter har brug for en gennemgang, og bestyrelsen eftersøger derfor medlemmer som vil deltage i et udvalg der, sammen med et bestyrelsesmedlem, vil gennemgå vedtægterne inden næste generalforsamling.

    Opdateret hjemmeside
    Foreningen har opdateret sin hjemmeside, og som medlem af foreningen, kan du nu oprette dig på siden og få adgang til et nyt medlems Forum, hvor vi kan udveksle ideer og tale sammen i lukkede Fora.

    Første gang du skal på den nye side går du til log ind og klikker på Nyt medlem : Følg dette link
    Her skriver du alle dine oplysninger – og herefter vil web master Mayanne Florman godkende dig (dette gøres manuelt  i forhold til medlemslisten – for ikke at alle mulige bare kan tilmelde sig).

    Når du er godkendt, kan du, når du er logget ind, gå ind på din konto og under billedet til venstre trykker du på Profil. Her kan du oprette tekst og billeder og andet, som vil komme frem på den nye medlemsliste på hjemmesiden. Indtil alle har opdateret sig, vil den gamle liste også fremgå af siden.

    På vores nye medlemsside er der også oprettet forskellige Fora. Bland andet en idebank, hvor I kan skrive jeres ønsker ind.
    Der er også oprettet en Erfa gruppe til hver af de tre landsdele etc……. Og en gruppe til Erfa møder i hele landet.
    Dette nyhedsbrev er også lagt ind.

    Har du spørgsmål til oprettelsen af dig på hjemmesiden så kontakt venligst marianne@florman.dk

    Idébank
    Til inspiration for fremtidige ERFA-møder, temadage og andre arrangementer, efterlyses emner som foreningens medlemmer kunne tænke sig yderligere viden om. 

    Har du idéer eller ønsker, så skriv det ind på forum på hjemmesiden eller send en mail til info@rideterapeutforeningen.dk 

    Alle bud er meget velkomne! :-)

    Glædelig jul og godt nytår til jer alle!

    Mvh rideterapeutforeningens bestyrelse

    Foreningen der sikrer og samler faglighed for rideterapi i Danmark

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.