ANSØGNING OM OPTAGELSE
Ansøgning sendes via formularen sammen med dokumentation for uddannelser og kurser.
For at kunne optages i Rideterapeutforeningen skal det dokumenteres, at ansøgeren opfylder nedenstående kriterier.
1. Uddannelse i at arbejde med mennesker på professionsbachelor niveau eller højere.
2. Rideterapeutisk uddannelse hvor teori og praksis bliver koblet sammen
Uddannelsen skal have en varighed af minimum 80 sammenhængende timer med fysisk fremmøde hen over minimum 9 mdr.
Uddannelsen skal indeholde teori og praktik indenfor følgende områder:
- Kontakt og sikkerhed, samspil med hesten
- Kropsbevidsthed og kommunikation med kroppen
- Heste og menneskers nervesystem
- Øvelser til klient og hest
- Træning i og superviseret praksis med klient og hest
- Undervisning og træning ift. børn, unge og voksne i samarbejde med hesten
- Tilrettelæggelse og justering af forløb med klient og hest
- Etik mellem hest og menneske, terapeut og klient
- Undervisning i at arbejde i og med naturen
- At kende og pleje egne ressourcer
- Træning i at skelne mellem klientens og eget personlige rum og temaer
3. Horsemanship
Kurser i og erfaring med at arbejde med heste fra jord og under rytter på hestens præmisser
4. Hestens adfærd og velfærd
- Viden om lovgivning, professionelt hestehold, udstyr til hest og rytter, træning af hesten, fodring, hovpleje, generel/daglig pleje af hesten.
- Indgående kendskab til: Hestens kommunikation og signaler, dens fysiske, mentale, emotionelle og sociale behov og forståelse af, hvordan vi imødekommer disse i samspil og træning med hesten
Det er muligt at søge optagelse på dispensation. Dette kræver hele bestyrelsens godkendelse.
Har du spørgsmål kan de sendes til: info@rideterapeutforeningen.dk